Det skal føles trygt og godt at komme til samtale hos mig.

Selvom livet er svært, behøver det nemlig ikke være svært at gå til psykolog.

Når noget ikke er, som det skal være

Den individuelle samtale er for dig, der har erkendt, at noget i dit liv ikke er, som det skal være.

Måske har du inderst inde mærket det længe og tænkt, at det nok ville være smart at få set på det, men alligevel haft svært ved at tage tilløb.  
Måske har du gået længe med det, fordi du har været nødt til at prioritere noget andet eller håbet, at det ville gå over af sig selv.
Det kan også være, du har tænkt, at du nok bare skulle tage dig mere sammen.
Eller også er det måske bare en impulsiv tanke om, at nu skal der ske noget.

Hvis du kan genkende dig selv, og allerede er nået så langt som til at læse med her, så tag beslutningen om at gøre noget ved det.
I dag.
Lige nu.
Du behøver ikke at vide eller kunne forklare, hvad problemet er, eller om det hedder noget bestemt. Hvis du ikke har det godt, så er det tid til at gøre noget ved det.

Bare det at få taget beslutningen og få booket en tid kan i sig selv gøre, at du får det lidt bedre.

Du kan vælge mellem at komme i min konsultation eller tale med mig online.
Vi gør det, der passer dig bedst, og jeg bestræber mig på ikke at have ventetid.

Så hvis du er klar, så er jeg også klar.


 


Priser og tilskudsmuligheder:

Individuel samtale (50 min): 1100 kroner

Klippekort 5 samtaler (5x50 min) 5000 kroner

Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark kan du muligvis få tilskud til psykologbehandling. Vi afregner for din behandling ved hver samtale, og jeg indberetter efterfølgende til Danmark, som herefter udbetaler dit tilskud.

Mange sundhedsforsikringer dækker psykologbehandling. Du skal selv undersøge om det er tilfældet med din. I din police fremgår det også, om du kan vælge en psykolog efter eget valg, eller om du kun kan vælge en psykolog, som dit forsikringsselskab samarbejder med. 

OBS: Du kan IKKE længere bruge din lægehenvisning hos mig. 

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over psykologer, der tager imod klienter med lægehenvisning.


Samtaler med børn

Min samtaleforløb med børn starter altid med en forældresamtale, hvor vi har god tid til at komme omkring de bekymringer, der har været årsagen til henvendelsen. På baggrund af forældresamtalen sammensætter vi i fællesskab et forløb, der er skræddersyet til barnets alder, behov og problemstilling. 

Der skal altid være samtykke fra begge forældre, uanset om begge forældre deltager i forløbet.

Fordi det sjældent er barnet selv, der har ønsket at starte hos mig, vil mit fokus indledningsvist være at skabe en tillidsfuld kontakt og sammen med barnet skabe et afsæt for forløbet, der tager afsæt i barnets egen oplevelse af udfordringer eller vanskeligheder og de tanker og følelser, der knytter sig hertil.

Børn der starter i forløb hos mig har ofte mange nederlag med sig i bagagen og en udpræget negativ selvforståelse, og derfor bliver det særligt vigtigt gennem samtalerne at ændre barnets billede af sig selv.

Som forælder til dit barn er du barnets vigtigste omsorgsperson, støtte og samarbejdsmakker i hverdagen, og derfor er du en meget vigtig del af dit barns forløb.



Priser og tilskudsmuligheder:

Grundpakke børneforløb:
7000 kroner
1 Indledende forældresamtale 90 min
4 Individuelle samtaler (m/u forældre) 45 min
1 afsluttende forældresamtale 45 min

Ekstra individuel samtale (45 min):
1100 kroner
Dobbelt forældresamtale (90 min):

1800 kroner
Enkelt forældresamtale (45 min):

1100 kroner

Hvis dit barn er medlem af Sygeforsikring Danmark kan det muligvis få tilskud til psykologbehandling. Danmark giver ikke tilskud til forældresamtaler - kun til dit barns behandlinger. Vi afregner for grundpakkeforløbet ved første samtale, og jeg indberetter efter hver samtale med dit barn til Danmark, som herefter udbetaler dit barns tilskud, hvis det er berettiget.

Mange sundhedsforsikringer dækker psykologbehandling også til børn. Du skal selv undersøge, om det er tilfældet med din. I din police fremgår det også, om du kan vælge en psykolog efter eget valg, eller om du kun kan vælge en psykolog, som dit forsikringsselskab samarbejder med. Forsikringsselskaberne dækker dog ofte ikke forældresamtalerne, hvorfor du må påregne selv at skulle betale for dem.

OBS: Dit barn kan IKKE længere bruge sin lægehenvisning hos mig. 

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over psykologer, der tager imod klienter med lægehenvisning.