En værktøjskasse til forældre
Hvis du nogle gange bliver i tvivl som forælder, så er du slet ikke alene. Derfor har jeg udviklet forskellige onlinekurser til dig til de situationer eller perioder, hvor du har brug for inspiration, mere viden, nye løsninger eller blot noget at læne dig op ad i dit forældreskab.
Alle kurser tilbydes online, og hvordan det foregår kan du læse meget mere om i bunden af siden.
Nyhedsbrev og gratis guide
Sådan får du dit barn til at høre efter - uden at hæve stemmen eller skælde ud
Med en simpel strategi bliver du i stand til at formulere beskeder, som hjælper dit barn til at kunne samarbejde og undgå konflikter
Du modtager guiden kvit og frit på den mail, du har oplyst.
Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev og vil ind imellem modtage inspirationsmails fra mig med tips og ideer til, hvordan du kan styrke relationerne og den gode stemning hjemme hos jer.
Du vil også være den første til at vide, når der er nye onlinekurser og tilbud på hylderne.
Online forældrekurser
Konflikt Kit
Et målrettet onlinekursus der klæder dig på til en ROLIG konflikthåndtering med udviklingsstøttende strategier.
Med strategierne bliver hverdagen mere harmonisk og alles overskud større.
Du sikrer, at både du og ikke mindst dit barn bliver bedre til at håndtere konflikter som en uundgåelig del af livet.
Du styrker relationerne, nærværet og dit barns selvværd.
Du får:
- 10 undervisningslektioner med lydfiler, der giver dig viden og værktøjer til ROLIG konflikthåndtering.
- En printvenlig arbejdsbog, hvor du kan arbejde med opgaver og spørgsmål, der gør dig klogere på dig og din familie.
Konflikter er uundgåelige i familielivet, men der er ingen grund til at have flere end nødvendigt, eller at de udvikler sig mere, end at I alle kan komme derfra med jer selv i behold.
Selvværdsnøglen
Er et skræddersyet onlinekursus til dig, der oplever, at dit barn har symptomer på lavt selvværd. Med selvværdsnøglen bygger du dit barns selvværd op gennem et solidt fokus på jeres relation og alle de udviklingsstøttende potentialer, der ligger i den.
Lavt selvværd er ikke noget, der går over af sig selv, eller som dit barn selv kan klare. Dit barn har brug for dig og din viden om, hvad der udvikler selvværd.
Du får:
- 5 videomoduler, der giver dig grundlæggende viden om selvværd og 25 helt konkrete og let anvendelige strategier til, hvordan du kan styrke dit barns selvværd i hverdagen.
- 5 fokusark der hjælper dig med at holde fast i indsatsen, indtil den er blevet en vane.
Fortællelyst
Er til dig, der er godt og grundigt træt af at skulle hive ordene ud af dit barn, og som lever med "det kan jeg ikke huske", "det ved jeg ikke", "ikke noget", "fint", "hmm".
At kunne skabe den nysgerrige samtale er slet ikke så let og lige til, men det kan blive meget nemmere, hvis du er bevidst om, hvordan du selv skal gribe den an.
Du får:
- 5 korte videoer og en samtaleguide, der kort og præcist beskriver de 5 skridt der skal til, for at du kan tænde dit barns fortællelyst og skabe forunderlige samtaler med dit barn.
- Du får desuden en liste med eksempler på de mest almindelige men helt ufremkommelige forældre-vildspor, der helt sikkert får fortællelysten til at forsvinde.
Mor med selvtillid
Er til dig, der for en stund eller gennem en periode har følt dig usikker i rollen som mor.
Når du gør det godt nok som mor, så er det ikke fordi, du er den, du er, så er det fordi, du gør det, du gør.
Mor med selvtillid giver dig 3 konkrete metoder, du kan gribe ud efter, når selvtilliden vakler og usikkerheden fylder.
Du får:
- En hel times undervisning i lige præcis de metoder, der kan hjælpe dig til at stå stærkt og med selvtillid i din rolle som mor.
- Kurset består af 5 videomoduler med tilhørende opgaver.
Ofte stillede spørgsmål om onlinekurser:
Hvordan foregår sådan et onlinekursus?
Når du tilmelder dig får du straks adgang til alt materiale (videoer, lydfiler og arbejdsark og - bøger).
Du modtager dit login på den mail, du har opgivet.
Har du problemer med adgang og it, så er jeg aldrig længere væk end en mail.
Binder jeg mig til noget, når jeg investerer i et onlinekursus?
Der er ingen bindinger forbundet med et onlinekursus. Du betaler et engangsbeløb, og det er det hele.
Du binder dig heller ikke i forhold til tid og sted. Du kan tilgå dit kursus og alt materialet lige præcis, når det passer dig. Du kan starte og slutte, når du har lyst, og gense materialet lige så mange gange du vil.
Du har adgang for evigt.
Er kurserne også for mig, når mit barn har den her alder?
I princippet er der ingen aldersbegrænsninger, for principperne i kurserne er de samme om dit barn er 5, 14 eller 25. Men hvis dit barn er mellem 5 og 12, så vil du kunne se dig selv i eksemplerne.
Giver det mening at deltage, selvom min partner ikke er interesseret?
Ja da, lad endelig ikke din partner bremse dig, hvis du har lyst til at gå i gang nu. Selvfølgelig ville det være rart at kunne bakke hinanden op i de nye strategier, men du vil opleve, at du sagtens kan opnå forandringer alene - og måske endda inspirere din partner til at komme med på vognen.
Kan jeg få mine penge igen, hvis jeg fortryder?
Ja det kan du. Hvis du inden for de første 14 dage slet ikke synes, at du og dit barn får noget ud af det, så sender du blot en mail til mig, og så får du dine penge tilbage.
Hvordan er kurserne opbygget?
Kurserne består af moduler, som er korte lyd- eller videofiler på mellem 5-20 minutter. På den måde bliver det nemmere for dig at finde tid til dem i en travl hverdag. Det giver mest mening at tage modulerne fra en ende af, men du kan i princippet vælge at gøre, som du vil. Når du er færdig med et modul, kan du markere det som gennemført, og på den måde selv holde styr på, hvor langt du er nået.
På de fleste kurser er der også arbejdsark eller arbejdsbøger, som du kan printe ud og fordybe dig i.
Hvor lang tid skal jeg bruge på det?
Se, det er jo det fine ved onlinekurser, for hvor meget tid og opmærksomhed du bruger på at implementere de nye strategier er jo helt op til dig selv.
Lidt er bedre end ingenting, men meget flytter mest :-)
Hvad hvis jeg har brug for hjælp?
Overordnet set er onlinekurserne "gør-det-selv" kurser, men har du et spørgsmål eller et dilemma, som spænder ben for din indsats, så er jeg aldrig længere væk end en mail. Jeg svarer så hurtigt jeg kan.
Skal jeg betale hele beløbet på én gang?
Det afhænger af, hvilket kursus du køber. Ved kurser der koster mere end 1000 kr. er der som regel mulighed for ratebetaling (2 rater). Betalingsmulighederne fremgår på betalingssiden, og du vælger bare den, der passer bedst til dig og din økonomi.